Vintersbølle Daghjem

Vintersbølle daghjem er for borgere med demenslidelse

Du kan blive visiteret til daghjemmet, hvor vi træner og støtter dig til at bevare eller genoprette dine færdigheder, så du fortsat kan have en god og stabil hverdag.

Aktiviteterne bliver tilrettelagt og tilpasset efter dine evner, og du får hjælp til at udføre det, som du selv kan.

Formål

- at du, selv med en moderat eller svær demenslidelse, kan deltage i meningsfulde aktiviteter i et miljø, der tilgodeser behovet for struktur og støtte.

Hvordan kan du blive visiteret til daghjem?

Demenskonsulent og visitator i Pleje og Omsorg vil efter samtale med dig og dine pårørende, og efter en konkret og individuel vurdering afgøre, om daghjem er det bedst egnede tilbud til dig.
Inden da vil det også blive afklaret, om du i stedet kan have glæde af at deltage i aktiviteter i frivillige foreninger, private initiativer eller et midlertidigt rehabiliterings-eller træningsforløb i hjemmeplejen.

Du kan blive visiteret til daghjem, ud fra følgende tre karakteristika:

  • Deltagelse i daghjem kan medvirke til, at du opretholder dine daglige færdigheder længst muligt.
  • Deltagelse i daghjem kan medvirke til, at du kan blive i din bolig i længere tid.
  • Deltagelse i daghjem kan give din pårørende mulighed for at kunne deltage i andre aktiviteter.

Du vil som udgangspunkt kunne komme i daghjemmet 1 - 2 gange om ugen.

Du kommer på venteliste, hvis der ikke er ledige daghjemspladser.

Hvad sker der på daghjemmet

På daghjemmet vil du møde aktivitetsmedarbejdere, som har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund og har særlige kompetencer inden for demens.
Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i din og de andre deltageres livshistorie, individuelle behov, lyst, evner og mestring.

Eksempler på aktiviteter i daghjemmet kan være:

  • Almindelige dagligdags gøremål (borddækning, hjælpe med at røre i en gryde, bagning, skrælle gulerødder, fylde opvaskemaskine, vasketøj, hænge vasketøj op osv.)
  • Sang, højtlæsning, snak om hverdagslivet, håndarbejde, haveaktiviteter, gå og køreture ud af huset
  • Træning i ”at være” -
    - sanseintegration/stimuli
    - samvær
    - relationer

Egenbetaling

Det er gratis at komme i daghjemmet, men du betaler en fast pris for at spise på daghjemmet.
Derudover er der egenbetaling for:
- Transport til/fra daghjem, inkl. transport af hjælpemidler efter gældende: Takster
- Deltagelse i ture og aktiviteter

Øvrige praktiske oplysninger

Du skal selv medbringe dine hjælpemidler, medicin og tøj til dagens aktiviteter, som kan foregå både ude og inde.

Senest opdateret 11-03-2025
OBS OBS OBS

Lukkedage forår 2025

OBS - ekstra lukkedage 3. og 4. april 2025

Åbningstider

Hverdage kl. 09.30 til 15.00

Daghjemmet holder lukket på helligdage, Grundlovsdag, 1. maj, juleaftensdag
og 31. december.

Der kan desuden være enkelte dage med kortere åbningstid eller lukkedage i
forbindelse med større arrangementer.

Kontakt

Vintersbølle Pleje- og aktivitetscenter

Vintersbølle Strand 1
4760 Vordingborg

55 36 39 45

Telefontid: helst mellem kl. 8 - 9
men telefonen er åben mellem 8:00-15:30

Ændringer på aktivitetscentrene i 2025

Frem mod 2026 ændrer vi i nogle af aktiviteterne på aktivitetscentre.